Stenmaglehaven - Drømmehave

Stenmaglehaven

På Midtsjælland findes et helt unikt sted, hvor Louise og Dennis, udforsker og leger med deres flotte uderum i mange dimensioner – de kalder det Stenmaglehaven.

Parrets smukke have er i konstant udvikling, hvor de altid har tre ting for øje – noget for synet, hørelsen og lugtesansen på samme tid, hvilket gør det helt fantastisk at bevæge sig rundt i den enorme have.

Stenmaglehaven
Den 26.000 kvadratmeter store have, som nærmest har parklignende fornemmelser er udformet med mange kroge og rum, hvor der er plads til at nyde planterne, de vilde dyr og havens mange små anekdoter om hvor planter, dekoration og materialer stammer fra – ja, faktisk rummer haven bl.a. kløvede sten, som stammer fra en sjællandsk slotspark, som er kløvet af soldater, for ca. 300 år siden og er restproduktet fra fundamentet til selve slottet.

StenmaglehavenNatursten er en hel naturlig del i haven og det er tydeligt at der er brugt mange timer med at få lagt de brugte sten, således så det ligner de altid har været der. Her i et smukt buet gangareal, hvor bedene omkring, smukt omslutter stenene.

Dennis' arbejde som anlægsgartner sætter sit tydelige præg på de smukke belægninger og smukke udformning af landskabet med bl.a. det 5.000 kvadratmeter store vandspejl fordelt på flere søer, bakkede landskaber og enorme kampesten, der får det hele til at se ud som om det altid har været her.

Stenmaglehaven Efter en meget varm sommer var det store vandspejl desværre skrumpet en del ind. Men de kæmpestore søer har heldigvis rigelig med mængder vand til krebs og fisk, som hjælper med at holde alger og søgræs nede.

Haven er beplantet med flere hundrede Rhododendron, en del magnoliatræer og andre specielle træer. For nylig har parret plantet omkring 1.700 stauder, som også er ved at være en essentiel del af haven.

Derudover rummer haven en 1.000 kvadratmeter frugthave, hvor over 24 forskellige frugttræer forsyner parret. Særligt en række forskellige æblesorter er at finde, som havens bistader hjælper med at bestøve.

StenmaglehavenDen overdækkede terrasse danner hjerte i den store have, hvor parret nyder sommeraftenerne med grill og bål ned til den smukke store sø, hvor karperne majestætisk svømmer rundt.

Og ved du hvad det bedste er...?

Louise og Dennis' have er en åben have, hvor du kan få lov til at komme og få et kig i haven og samtidig nyde Louises helt fantastiske hjemmebagte kager med en friskbrygget kaffe.

Stenmaglehaven
Det er vist ingen hemmelighed at Dennis og Louise også har en forkærlighed for natursten. Deres smukke indkørsel er selvfølgelig også dekoreret natursten i form af nordiske brosten og bordursten og med en flot amerikansk-inspireret pedestal, så de mange besøgende ikke er i tvivl om de er kommet det rette sted hen.

Er du også helt forelsket i Stenmaglehaven?

Så synes vi at du skal følge med på instagram, @stenmaglehaven, eller hoppe forbi deres hjemmeside og se hvornår de har åbent have.

Stenmaglehaven

Forrige artikel Town House Garden